Spring første label
over!
Ved at trykke på CD-ikonet på LabelPrinter-vinduet kan du få CoverSetup's LabelPrinter til at springe den første label over ved udskrivningen.
Denne finesse er medtaget for at kunne udnytte delvist brugte labels.
Når den første label er sprunget over fortsættes udskrivningen som normalt. Dvs. på evt. efterfølgende label-ark vil der IKKE blive sprunget nogen labels over!
CoverSetup's LabelPrinter anskueliggør hvordan den har tænkt sig at bearbejde kommandoen, ved at tilføje en "blank"-linie som første opgave i opgavelisten (eller udskriftskøen, som nogen kalder den), og dernæst skjule den knap der blev brugt til at tilføje den "blanke" kommando.
Fortrydes kommandoen, vil "blank"-linien kunne fjernes som et hvilket som helst andet billede i opgavelisten, ved at man først markerer "blank"-linien og dernæst trykker på knappen "Slet denne". Bemærk at knappen for at tilføje en blank linie igen bliver synlig på skærmen.
Tilføjelsen af en "blank" kan gøres når som helst - "blank"-linien vil altid lægges som første opgave i opgavelisten, uanset om opgavelisten er tom eller ej.
Udskriv en test-side!
Ved at trykke på knappen med printer-ikonet og teksten "Test" vil CoverSetup's LabelPrinter udskrive en testside med den til CoverSetup medfølgende testside som billede (ramme.gif). Hvis du ønsker at benytte et andet test-billede kan du blot udskifte denne fil med det billede du ønsker, blot skal du beholde filens navn.
Testsiden anskueliggør hvor på papiret billederne vil blive printet, hvorved man vil have mulighed for at kontrollere om de dimensioner og marginer man har angivet passer til de labels man har.
Test-siden er lavet for at mindske risikoen for at udskrive sine billeder på de relativt dyre label-ark med forkert placering. Ved at udskrive een eller flere testsider på almindelig papir først, vil de korrekte dimensioner og marginer kunne indstilles korrekt, inden label-arkene tages i brug.